UDDRAG FRA BOGEN

Kampen om Utopia - En fantasy

"Flyet krængede voldsomt, da vinden
tog fat om det med sit stærke greb og
lod Alex få sit livs manddomsprøve.
Flyet svævede nedad med større fart nu,
hvor de var væk fra orkanen og de mørke
skyer, og selvom han studsede over
den store brænding ved øen og det anderledes
klima, havde han nok at gøre
med at holde flyet lige, og de sidste ti
meter ned fik skroget til at ryste, som
af skræk for det bløde sand, det skulle
lande på.
Mens Mona og Lisa lænede deres
overkrop og hoved mod knæene og bare
ventede på det store ryk fra et crash, så
havde Alex øjnene rettet mod sandet og
håbede, at landingsstellet kunne bære
den ublide og ujævne landing.
Få sekunder senere gav det et voldsomt
ryk, og Lisa mærkede brat sikkerhedsselen
stramme voldsom til, så hun
ikke blev kastet frem mod instrumentbrættet
og frontruden. Hun mærkede,
hvordan flyet kæmpede for at holde
balancen, mens det drønede henad
sandstranden, så gled flyet, og de hørte
næsehjulet knække med et blødt bump.
Flyet tippede fremad og rullede rundt,
så alt, hvad der ikke var fastspændt, fløj
rundt som missiler..."

Uddrag af bogen

Korsets Hemmelighed med engle, dæmoner og mystik

"...Manden, der havde sort hår og mørk hud, talte perfekt dansk. Han var slank og virkede fuldstændig rolig og afslappet. Men hans blik brændte sig ind i hendes og fik hende til at stivne i hele kroppen. 

Det var som om, han sugede alt hendes energi ud af hende og kunne læse alle hendes tanker.

"Ja, jeg er både tyv og morder. Alt sammen. Jeg er det onde, og lige nu kan din engel ikke hjælpe dig, lige meget, hvor mange gange, du render rundt på kirkegården. Jeg ved alt, og jeg mener virkelig alt om dig, Lisa."

Da han nævnte hendes navn, blev hun totalt udmattet af en mega angst, der sneg sig ind gennem hendes krop, fra hånden, hvor hun havde haft uret liggende, og helt ned til fødderne, der var klinet fast til cementgulvet.

"Hvor kender du mit navn fra?" fik hun fremstammet med blikket fastlåst til hans ansigt. Hun fornemmede, at luften i rummet dirrede, som om livet skælvede omkring hende og manden.

Han sendte hende et sylespidst smil og slog ud med armene.

"Ser du, hvis jeg fortalte dig sandheden, hvilket jeg måske aldrig gør, men hvis jeg gjorde, så ville din far blive lamslået og sende dig på en anstalt. Vil du gerne det?" Hans øjne var som ild og lod hende ikke i fred et sekund..." (uddrag)

🤪 🤪 🤪 🤪 🤪 🤪

Bænken ved den hvide bro - Roman om sorg

Uddrag af bogen

"Ud i rummet lød nu lavt og kærtegnende Mozarts klarinetkoncert fra filmen Out of Africa, som de begge elskede. Havde elsket, rettede hun sig selv med en klump i halsen. Efter at have set filmen i biografen var de taget på en forsinket bryllupsrejse til Kenya og Tanzania. Deres livs rejse sammen. Romantisk og eventyrlig.

De blide toner snoede sig om hendes krop, trængte ind i hende, vækkede hendes følelser, og hun mærkede kroppen ryste af chok.

Benene knækkede sammen under hende, og hun faldt sammen der på tæppet, som de havde købt i Afrika. En hulken banede sig vej gennem hele kroppen, og hun lod følelserne få frit løb. For første gang siden han døde..."

Magt og afmagt - klaustofobisk indespærring og mord

 🤪🤪🤪🤪🤪　

 "JEG VIL IKKE dø! Åh, Gud, hjælp mig, skreg hendes indre stemme. Hun begyndte at bede højlydt, ikke fordi hun var en troende, men noget måtte da kunne hjælpe hende ud af dette mareridt.

Hun skreg igen, men stemmen svigtede hende. Halsen snørede sig sammen af angst og tørhed. Stanken fra hendes tis, afføring og opkast var afskyelig.

Hun prøvede at rykke så langt væk fra det som muligt. Hvor hun dog skammede sig. Følte sig nøgen, selvom hun var fuldt påklædt.

Havde hun dog bare sagt nej til den fucking fest! Hun bandede og prøvede igen at rykke lænken ud af muren. Den gav sig en smule, men hun var for svag, og håndjernenes smertefuldt skarpe kanter fik blodet til at sile ned over håndfladerne..."

Uddrag af bogen

Ansigtet i spejlet - alt er ikke, hvad man tror, det er...

"...Dørklokken, en skinnende messingknap formet som et hjerte, sendte en blød, men høj ren tone, da hun forsigtigt trykkede på den. Lyden gav genlyd i hele huset. Selv gennem den massive egetræsdør.

Hun så op mod 1.salen, hvor et mindre vindue stod lidt åben. For at lufte ud for lugten af angstens sved og blod? Hendes makabre tanker og den barske virkelighed stod i stor kontrast til det smukke hus og stedet. Hvem kunne være så onde at tæve et uskyldigt ægtepar til ukendelighed? Var samfundet virkelig blevet så afstumpet? Tilsyneladende, ud fra alle de indslag man så i medierne og læste i aviserne. Hvad var gået galt? Fik de unge ikke nok kærlighed, eller manglede de faste rammer?

Hun skulle lige til at gå, da hun hørte stille skridt i hallen og dernæst en kædes raslen bag den tunge hoveddør.

Et blegt drengeansigt kom til syne i døråbningen. En køn lyshåret ung mand med brede skuldre og smalle hofter. Hun kunne høre musik spille lavt inde i huset.

”Ja?”

”Undskyld, jeg forstyrrer, men jeg hedder Sabrina Fanø og kommer fra Radio Media. Har du overskud til at snakke lidt med mig?” Hun sendte ham et forførende, men blidt smil.

Det virkede også denne gang.

”Min familie siger, jeg skal sige nej, og min tante kommer om lidt. Vi skal ind på sygehuset, og bagefter vil politiet snakke med mig igen. Hvad vil du vide? Pressen har fået information igennem politiet i morges.” Han lukkede døren helt op, men bød hende ikke indenfor. Alligevel så han lidt nysgerrigt på hende.

”Naboens drenge har set en sølvfarvet stationcar køre op og ned ad vejen, som om den ledte efter et bestemt hus i går. Kender du nogen med en sådan bil?”

Brian så et øjeblik eftertænksomt på hende. Tøvede han, eller tænkte han bare?

”Sølvfarvet, siger du? Nej, jeg tror ikke, jeg kender nogen med en sådan bil. Niks. Desværre. Var der andet?”

Hans tonefald var på en gang både usikkert og cool, og det forvirrede hende. Var det chokket over overfaldet, der fik ham til at reagere på denne uhensigtsmæssige måde? Hans blege ansigt tydede på det. Selvfølgelig, det må have været forfærdeligt at finde sine forældre på den måde. Blodige og forslåede..."

Når fanden banker på - en krimi

»...De havde kun gået et par hundrede meter, da hunden Saigo kom halsende efter dem. Han gned sig op ad Sabrina og lagde så sit bytte ved hendes fødder.

De gispede begge højlydt over det chokerende syn på skovstien. Sabrina stirrede og stirrede og nægtede at tro, hvad hun så.

Saigo så på hende og gik tilbage til sit bytte og skubbede det helt hen til hende, så det ramte hendes fødder. Hun sprang forskrækket baglæns med en kvalmende følelse. Foran dem lå et kranie - et menneskekranie...«

Udrag af bogen.