Magt og Afmagt

Udgivet 5. december 2014

MODVILLIGT HAR SABRINA Fanø accepteret et barselsvikariat på kriminalmagasinet.

Mordet på hendes halvbror, hvor hun også selv var i overhængende livsfare, står stadig friskt i erindringen, og selv om hun har opbygget en stabil hverdag, er hun langtfra kommet sig over traumet.

Hun er bestemt heller ikke begejstret over at skulle have en praktikant med på slæb – en britisk skuespiller vil researche sin næste rolle, og hun ser absolut ikke frem til at have en amatør med i marken.

Sabrina satser på at afvikle vikariatet så fredsommeligt som muligt, men en seriemorder med forstand på sociale medier og et brændende had til unge kendisser er begyndt at husere. Og selv om hun ved, hun er på vej ud på dybt vand, kan Sabrina ikke lade sagen ligge.

Men den paranoide morder har en selvbestaltet mission, og han vil ikke lade nogen forhindre ham i at udføre den.

Magt og afmagt er sidste bind i trilogien om Sabrina Fanø.

Se under fanen "smagsprøver" og læs kort uddrag af bogen!

🙂

🤪🤪🤪🤪🤪🤪

Det handler i sidste ende om psykologiske mekanismer.

Hvordan er vi skruet sammen, og hvad får os til at opføre
os, som vi gør? Hvad er det egentligt, vi søger efter, og
kan vi overhovedet blive tilfredse af at finde det?

Sabrina Fanø vil have fred. Vold og død har præget hendes liv længe nok, og jobbet på lokalradioen

skulle gerne holde hende langt fra kriminaljournalistikken
og alt, hvad den fører med sig af kontroverser
og stress. Kulturprogrammerne er, hvad hun
brænder for nu.

De unge, smukke mennesker vil have rigdom, berømmelse
og anerkendelse, og i det ene outrerede
realityshow efter det andet tramper de brutalt hinanden
ned i sølet for at nå til tops.

Og den nøjeregnende og superkompetente seriemorder
vil have samfundet til at forstå, at vi ikke kan fortsætte
ud ad dette spor.

Alle vil have noget, de ikke kan få, og dét bliver
ikke en kamp uden ofre.

****************************************************************

Bogsignering

"...Vi har en igen en fin krimi for os. Godt plot og god persontegning. En til tider grusom fortælling som morderen udsætter sin ofre for, men der er en forklaring.
En fin afslutning på serien om Sabrina Fanø. Det skal blive spændende at se hvad forfatteren finder på i sin næste bog."

🙂🙂🙂🙂🙂🙂

 Foto: Jes Knap.

 🙂🙂🙂🙂🙂

Anmeldelse fra Krimicirklen.dk

 ..”Trilogien skrevet af Pia Reesen Brønnum har været levering af god gedigen underholdning og spænding. Hendes plot har lige som i den aktuelle Magt Og Afmagt været realistiske det samme har hele persongalleriet. Derfor herfra KC (krimcirklen, red) de varmeste anbefalinger."




Finn Hansen.


Bogrummet.dk - anmeldelse.

 

"Romanen er den 3. og sidste i serien om Sabrina Fanø.

Vi er i denne roman ude i en anden stil end de forrige to romaner i samme serie. Forfatteren har her skrevet en rigtig thriller med gys og gru for alle pengene.

En ung pige, der har været med i en reality-serie på en mindre tv-kanal, begår en sen aften selvmord ved at køre sin bil ind i et stort træ med vilje. Hun har lige modtaget endnu en giftig sms, hvor hun bliver svinet til på groveste vis. 
Et par uger senere forsvinder endnu en af de unge piger der har været med i den samme serie, og en sammenhæng begynder at kunne anes.

Sabrina Fanø har endelig konstateret, at hendes til tider lidt naive fremfærd og nysgerrige journalistsind, helbredsmæssig ikke har godt af at hun er kriminalrapporter på den lokalradio hun arbejder på. Så hun har kastet sig over politik og sundhed og det går rigtig fint i spænd med hvad hun vil som journalist.
Skæbnen vil så at hendes kollega der har overtaget hendes område med kriminalstof pludselig skal på barselsorlov i 4-5 uger og hendes chef lokker Sabrina til at overtage tjansen, og som om det ikke er nok, skal hun have en engelsk skuespiller med sig på slæb de første par uger. Han skal spille en kriminalrapporter i sin næste tv-rolle og skal se hvordan sådan en arbejder. Så der er lagt i suppegryden til Sabrina.

Med denne bog har Pia Reesen Brønnum virkelig slået fast med syvtommersøm at hun er krimiforfatter med stort K - bogen er slet ikke til at lægge fra sig igen når man først får den åbnet. Den er meget spændende og fanger en lige fra starten af. Hun formår at fastholde læserne på bedste vis. Romanen får klart min anbefaling og flotte 5 stjerner."

Anmeldt af Camilla Mader Laugesen på Bogrummet.dk

------------------------------------------------------------------------------------------

🙂🙂🙂🙂

"....,Bogen er også en barsk thriller, hvor en seriemorder er på spil. Der skjules ikke på nogen måde, hvad morderen gør ved sine ofre, hvilket i høj grad er med til at karakterisere ham.
Seriemorderen hader reality-shows og de derudaf sprungne kendisser, men årsagen til dette had afsløres først for alvor til sidst i handlingsforløbet. De sidste godt 50 sider i bogen er meget dramatiske. Personbeskrivelserne er fine og man er om ad mange forskellige persontyper.."

🙂🙂🙂🙂🙂🙂




Vigdis Andreassen, NORSK bogblogger anmeldelse:

.... Her har vi ytterligere en dansk svært god kriminalroman. Jeg er heldig og har ytterligere to bøker av Pia Reesen Brønnum liggende.
Anbefales varmt!
6 fulde hjerter!... (uddrag) 



Del siden